Jeg er i Nordjylland.
Alene, i min mosters gæstehus ved Hals. Foran en buldrende pejs. Med en kuffert fuld af gode bøger, varme sokker, skrive redskaber og et presserende ønske om at opnå den arbejdsro og fordybelse, der er målet med denne lille get-away.
Jeg kom igår og har samlet set 3 dage heroppe. Dage jeg har sukket og længtes efter i lang tid og haft forskellige forestillinger om hvordan skulle forvaltes bedst.
Og nu sidder jeg her så. Foran pejsen, med naturen brusende lige udenfor de små vinduer og har det mest af alt som en af de der deltagere fra Alene i Vildmarken, der har hjemve på første dagen og man ryster lidt på hovedet af, når båden nærmer sig vandkanten og uforløst futter deltageren tilbage til fastlandet.
Bortset fra, at jeg stadig er her omend mine planer er ændret en smule. Realiteten er, at jeg i stedet for at gå lange inspirerende ture og lade mig opsluge af en ustoppelig skrive-bølge, i stedet har ligget på sofaen og set Lego Masters og Gift ved første blik det meste af dagen.
Jeg er nemlig blevet syg. En almindelig god gang forkølelse er jo ligeglad med hvor i landet man er eller hvilke famøse planer man går og tror man har.
I virkeligheden ganske lærerigt, og jeg gør mit bedste for at prøve at slappe af og lave absolut intet, selvom der indeni er tusinde små irriterende spidsnæsede damer, der trækker i mig fra alle sider og siger jeg burde gøre dit og dat.
Hold nu bare mund… (og hold da op hvor bor han minimalistisk ham den ene fra Gift…)