2020 har på alle måder været et år i høj søgang og ualmindelig lavvande i én og samme bevælgelse, bølge om man vil. Særligt i starten af Corona-krisen vrimlede det med det ene gode ordspil efter det andet i medierne og det var da også her at mine små papirsbåde sejlede ind i en ny kontekst. Dette er printversionen af det store originalklip “Samme sø, hver sin båd”.
Vi har måske nok været ramt af den samme epidemi verden over, men absolut ikke siddet i den samme båd. Personligt har min båd været upåklagelig og nogenlunde nem at styre. Der er andre, der har haft fartøjer der har været knap så vandtætte og veludrustede, og for mig er det vigtigt at huske på, når jeg fra tid til anden tager mig selv i at tænke, at det da slet ikke er så slemt, alt det her corona-halløj. Nej, ikke for mig, men det er det for utroligt mange andre, der har mere udsatte levevilkår og det er derfor jeg, om nogen, bør gøre min pligt og det der anbefales fra de, der ved meget mere end mig. Så det gør jeg.
Plakaten måler 40 x 50 cm og passer dermed i en standard rammestørrelse.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.